Fra Jægerkorps til prædikestol
Fra Jægerkorps til prædikestol

Dato: 08. februar 2018 kl. 20.00
Dørene åbnes kl. 19.30

Unummererede siddepladser

Fra Jægerkorps til prædikestol - en skæbnehistorie.
Hvorfor tilbringer et menneske først 24 år af sit voksenliv som soldat og officer for derefter i 26 år at være sognepræst? Det korte svar er, at det slet og ret var meningen med hans liv. I Stephen Egede Glahns foredrag uddybes svaret og man får et livsbekræftende indblik i, hvad bl.a. hans mor har betydet i den sammenhæng, selv om hun døde, da han var 3 år. Hvis man vil høre et foredrag med mange gode historier vævet ind i hinanden, er dette et særdeles godt valg.

Stephen Egede Glahn (f. 1936) er præst og foredragsholder med en særpræget fortid. Selv om han, siden han var ung, har næret et stærkt ønske om at forkynde evangeliet, skulle han en lang omvej, før ønsket gik i opfyldelse. 24 år tilbragte han i forsvaret som soldat og A-officer med tjeneste ved kamptropperne og Jægerkorpset med yderligere uddannelse og træning i USA, Tyskland og England. FN-tjeneste i Gaza 1961 og Cypern 1970. 7 år var han major i Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor han de sidste 6 år var chef for Indlandscentrets 2. sektion (kontraefterretningstjeneste). Efter gennemførelse af den teologiske særuddannelse var han i 26 år sognepræst i Munke Bjergby - Kirke Flinterup pastorat nord for Sorø

Arrangør: Svovlstikkerne